poslat odkaz na aplikaci

KosMuS


4.0 ( 0 ratings )
Zdraví & Fitness
Vývojář: Hyperlead
Zdarma

Vi samler informationer om multipel sclerose (MS), kost, fysisk aktivitet, søvn og stress, så vi kan blive klogere på, hvilke sammenhænge der eksisterer mellem ændringer i MS-symptomer og kost.
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Scleroseforeningen og Københavns Universitet.

BIDRAG TIL FORSKNINGEN I 100 DAGE
Som deltager i forskningsprojektet registrerer du kost, søvn, stress, fysisk aktivitet og ændringer i sygdomsaktiviteten i op til 100 dage. Registreringen tager maks. 15 minutter om dagen fordelt på mindre portioner – men måske lidt længere tid i starten.
Vi håber du vil være med! Jo flere deltagere, desto bedre chancer har vi for at gøre en forskel for forskning i kost og MS. Fortæl også gerne dine bekendte med MS om projektet og spørg dem, om de vil være med.

KOSMUS GIVER DIG OVERBLIK OVER DINE MS-SYMPTOMER
Når du registrerer ændringer i dine MS-symptomer, bliver informationerne ikke kun samlet ind til forskning. I appen KosMuS har du også mulighed for at bruge funktionen ”Mit MS-overblik” til at danne dig et overblik over daglige ændringer. Måske du kan bruge funktionen kombineret med din registrering af kost, stress og fysisk aktivitet til at lære mere om, hvad der påvirker netop din MS.

APPEN ER FOR DELTAGERE I KOSMUS-FORSKNINGSPROJEKTET
Der kræves log-in for at kunne anvende KosMuS-appen. Hvis du har MS og ønsker at deltage i KosMuS, kan du kontakte Scleroseforeningen for at blive tilmeldt og modtage log-in-oplysninger. Find kontaktoplysninger og mere information om KosMuS-forskningsprojektet på www.scleroseforeningen.dk/kosmus